Der skal kødkultur i klimadebatten

Kødproduktionen skal med i miljødebatten, mener Alternativet. Vores madvaner bidrager nemlig til det negative CO2-regnskab.

Den danske kødproduktion er stigende, på trods af at danskerne selv spiser mindre kød. Foto: Scanpix

Af Nanna Chilli Guldborg

Selvom flere danskere de seneste år har skåret i kødindtaget, når produktionen stadig nye højder. Samtidig er vores kødforbrug – og produktion en glemt faktor i dansk politik, når det kommer til vores ambitioner på klimaområdet, mener Alternativet.

Kødproduktionen kræver meget energi i form af afbrænding af fossile brændstoffer. Produktion af for eksempel oksekød kræver 40 gange så meget energi, som man får ud af det i form af kød, viser en klimarapport fra vegetarforeningen.

Kødproduktion på dagsordenen

I Alternativet forsøger de at få kødproduktionens klimabelastning på den politiske dagsorden ved at italesætte problemet. I den forbindelse kickstartede partiets klimaordfører, Christian Poll, debatten i en kronik i Politiken.

Kødproduktionen er stadigt voksende i Danmark. Her påpeger Christian Poll, at problemet internationalt er, at når de fattige lande bliver rigere, vil de også gå i retning af en mere kødholdig kost.

’’Det er en rigtig svær problemstilling,’’ siger han.

Derfor foreslår Alternativet, at man i Danmark kan tage de første spadestik, ved at indføre kødfrie dage i de offentlige institutioner og skole.

Optimal udnyttelse af energi

Allan Munk Mortensen fra Landbrug og Fødevarer pålægger den stigende kødproduktion efterspørgslen fra de fattige lande, som bliver rigere. Han påpeger også, at der er lavet grønne initiativer i den danske kødproduktion. Det kød, der produceres i Nordeuropa, er mere miljøvenlige end kød fra for eksempel Brasilien.

’’Vi arbejder meget, med det vi kalder genbrugsvand på slagterierne, hvor vi anvender vandet igen og igen for at spare på det,’’ siger han.

Den fulde udnyttelse af energien skyldes også, at køerne både leverer kalve til slagtning og samtidig producerer mælk.

De unge baner vejen

Karina Kongsted blev vegetar ved et tilfælde, da hun skrev sin bachelor om at være vegetar i det postmoderne samfund. Researchen til opgaven gav hende de oplysninger, som blev slående for hendes beslutning.

’’Det, at det betyder meget mere for klimaet, hvis jeg skrotter kød sammenlignet med at skifte bilen ud med en cykel, har været en stor motivation,’’ siger hun.

Hun tror, at det også kan motivere andre, at der kommer fokus på, hvor meget vores kødforbrug belaster miljøet.

Christian Poll mener, at det er vores kødkultur, der skal gøres op med for at komme problemet til livs. Han ser en stigende opbakning fra den unge generation til at spise mindre kød. De unge kan nemlig være en hjælp til at få gjort op med den kødkultur, der hersker i den ældre generation.

’’Det er et kulturspørgsmål, og den slags spredes bedst ved mund-til-mund-metoden,’’ siger han

 

Kurve over CO2-udledningen af fødevarer per kilo sammenlignet med, hvor mange kilometer, man ville kunne køre i personbil for sammen energiudledning.

Kurve over CO2-udledningen af fødevarer per kilo sammenlignet med, hvor mange kilometer, man ville kunne køre i personbil for sammen energiudledning.

 

 

 

Nanna Chilli

Jeg hedder Nanna Chilli. Jeg er 22 år og studerer journalistisk på DMJX i Aarhus. Jeg er nyhedsjunkie og kulturinteresseret.

You may also like...